Gone Rural Kurve

Placeret i de smukke bjerge i Eswatini, driver Gone Rural sit projekt, hvor hundredvis af kvinder væver ud fra traditionel viden og nye kulturelle påvirkninger.

Projektet startede tilbage i 1992 og har i dag 770 håndværkere tilknyttet. De fordeler sig på 13 grupper, som har hvert sit speciale.

Der arbejdes overvejende med lokale naturlige fibre, hvor Lutindzi græsset er et signatur materiale, der høstes årligt fra klippeskær i bjergene i Eswatini. Herefter indfarves det med øko-venlig farve og tørres på centret. De forskellige arbejdsgrupper besøges hver 3.uge og får nye opgaver og nyt græs. At væve en dækkeserviet af græs, som først skal tvindes, er et sjælfuldt toldmodigheds arbejde. Kvinderne væver i deres hjem ind imellem husholdnings- og familiemæssige pligter.

Foruden at skabe job, driver Gone Rural projektet sundheds- og uddannelses programmer for de tilknyttede håndværkere og deres familier. De bliver bl.a. løbende trænet i nye teknikker.